Kolonnekørsel

Kolonnekørsel

  At Køre flere Mc´er sammen er fascinerende, men ikke helt ufarligt. Men hvis vi alle retter os efter nedenstående regler, er det både spændende og sikkert.   

På smalle veje:   Uden midterstribe køres der i enkelt-kolonne med rimelig afstand (skitse 1).

På andre veje:     Med midterstribe køres der i dobbelt-kolonne (skitse 2).

På motorveje:    Aftales altid forud i de enkelte grupper (ellers som skitse 2).

Placering:

Forreste MC i kolonnen placerer sig altid til venstre. Gør gerne kolonnen ”bred” ved at bruge hele kørebanens bredde (holde til venstre / holde til højre).

I kurver øges afstanden så der bliver mulighed for, at den forankørende kan benytte hele vejbanens bredde under svingningen (skitse 3).

Der holdes altid afstand efter forhold, fart m.m. (Husk: sikkerhed frem for temperament !)

Hastighed:

Hold altid øje med MCén bag dig - sæt farten ned, hvis afstanden bliver for stor !

Placer dig forrest i kolonnen hvis du vil køre jævnt og roligt - der er mere ”tempo-kørsel” bagest i kolonnen (elastik-effekt).

Det bliver derfor altid den langsomste, der bestemmer farten - tænk på det !

Stop ved vejkryds og lign.:

Ved stop forkortes kolonnen, ved at placere sig ”forhjul ved baghjul”(skitse 4),og ikke ved siden af hinanden, da dette begrænser sidemandens udsyn til siderne betragteligt. 

Ved igangsætning: se retningsændring.

Retningsændring:

Hold sammen - undgå at få kolonnen splittet (Vær kvik - men ikke dumdristig !)

Hvis kolonnen ikke er samlet efter en retningsændring, skal den bagerste MC i gruppen foran, placere sig på et synligt sted og vente på de resterende. Når der igen er kontakt, starter ”venteren” som forreste MC i denne gruppe - men beholder sin oprindelige venstre- / højre-placering i kolonnen !

Den forreste gruppe kører videre med nedsat hastighed - eventuelt til førstkommende egnede opsamlingssted.

Hvis nogen forlader gruppen:

Hvis en deltager træder ud af gruppen, drejer fra eller lignende, beholder den bagvedkørende sin plads, men trækker op og lukker hullet.

Overhaling:

Ved alle overhalinger skal hastigheden afpasses, så alle har mulighed for at komme ind foran den overhalede.

På alm. vej: Der overhales fra forrest i kolonnen (individuelt - når den enkelte er klar til det).

På motorvej (korte stræk): Ved samlet kørsel i dobbelt-kolonne (som ovenfor).

På motorvej (lange stræk): Metode aftales altid forud i de enkelte grupper.


Husk: Er vi mange nok, kører vi gerne i flok. 😉

Nyeste kommentarer

19.08 | 10:46

Vi har en tur på på lørdag til Middelalder Festival i Horsens. Vi køre ...

15.04 | 18:04

SUPER Mc-kursus i dag i Vejen. Tak til Grande, Allan og Carsten

08.04 | 14:37

Tak for info. er rettet....

08.04 | 14:04

Tyrkerfejl! under Turkalender på hjemmesiden. Nederst står der ...